08/08/2024

Derfor vil seksårige ikke have frugtstykker i yoghurten

Et nyt studie fra KU kommer både forældre og fødevareindustrien til gavn, når det påviser, at særligt de seksårige har det svært med frugt i yoghurten og andre klumper i maden.

I et nyt studie over børns madpræferencer bad forskerne 485 børn mellem 5 og 12 år vælge imellem seks forskellige fødevarer med og uden klumper, kerner og frugtstykker i. Og her valgte de seksårige børn i 76 procent af tilfældene fødevarerne uden klumper, hvilket var den højeste andel på tværs af aldersgrupperne.

– At børn generelt ikke er glade for alt for mange klumper i maden er der sikkert mange, der kan nikke genkendende til. Men det er første gang, at et videnskabeligt studie får en specifik aldersgruppe, nemlig de seksårige, koblet så tydeligt til denne madpræference, siger Ph.d. Ching Yue Chow, førsteforfatter på studiet fra Institut for Fødevarevidenskab, KU.

Han forklarer blandt andet uviljen mod klumper i maden, som en beskyttende funktion hos børn, som skal forhindre dem i at spise potentielt giftige fødevarer eller andre farlige ting, når de begynder at blive mere selvstændige. Han understreger dog, at ulysten mod klumper forsvinder med alderen.      

– Det er vigtigt at forstå den bagvedliggende psykologi hos børn, når man som forælder serverer mad for dem, og når man som virksomhed udvikler nye produkter, så man undgår, at børn bliver unødigt kræsne. Her håber jeg, at vores studie kan være en inspiration til forældre og dem, der udvikler nye madprodukter, siger Ching Yue Chow.

Læs mere HER

Foto: Arla

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2024
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.