
Er du nysgerrig på, hvordan ny teknologi kan løfte kvalitet, effektivitet og bæredygtighed i mejeriproduktionen? Så er årets sidste seminar fra Mejeriteknisk Selskab noget for dig.
Skal du med, når branchen mødes til seminar torsdag den 4. december på Hotel Legoland? Seminaret ’New technologies – New opportunities for milk’ samler førende eksperter fra både forskning og industri og giver et klart billede af, hvor mejeriteknologien bevæger sig hen.
En dag med nye perspektiver – fra procesoptimering til grønnere produktion
Gennem dagen får du indblik i en række teknologier, der allerede er i gang med at forandre produktionen. Det gælder både mere præcise inline-målinger, intelligent proceskontrol, electrodialyse, enzymløsninger og nye energisystemer – alle teknologier, der tilsammen kan skabe både bedre produkter, mindre spild og et lavere klimaaftryk.
Et seminar for hele værdikæden
Uanset om du arbejder med produktion, kvalitetsstyring, udvikling, innovation eller procesdesign, får du inspiration og ny viden, der kan omsættes direkte i praksis. Seminaret er for alle, der vil være på forkant med fremtidens muligheder i mejeriproduktion.
Pris og tilmelding
Medlemmer af Mejeriteknisk Selskab deltager til 2.595 kr. ekskl. moms (3.243,75 kr. inkl. moms). Bliv DMS-medlem i dag for 2.945 kr. ekskl. moms (3.681,25 kr. inkl. moms). Ikke-medlemmer deltager for 3.195 kr. ekskl. moms (3.993,75 kr. inkl. moms).
På Mejeriteknisk Selskabs hjemmeside kan du se hele programmet og læse mere om de enkelte præsentationer – kom direkte ind på siden HER.
Af Maja Løvstrup
Foto: Henrik Juul-Børsen