27/01/2025

Elektrificering reducerer gasafhængighed og CO2-udslip

Arla er i gang med elektrificeringen på tre danske mejerier. Hertil kommer opdatering af ældre elektrisk udstyr for at nedbringe sit forbrug af gas og samtid reducere sit C02-udslip.

Omstillingen fra gas til el på Arlas mejerier fik fart på efter Ruslands invasion af Ukraine og deraf stigende usikkerhed om gasforsyningerne. Det har allerede ført til en udvidelse fra tre til fem elektriske varmepumper i Danmark, og nu implementeres de næste tre investeringer i elektrificering; to varmepumper på henholdsvis HOCO i Holstebro og AKAFA i Svenstrup samt en elektrisk elkedel på Danmark Protein i Videbæk. Samlet set vil de tre levere en CO2e-reduktion på omkring 8000 tons årligt.

  • Det koster naturligvis penge at investere, og investeringer i elektrificering har generelt en længere tilbagebetalingstid end normale effektiviseringsinvesteringer, men vi kan omvendt også se, at det på længere sigt vil føre til besparelser. Vi har forpligtet os til nogle meget ambitiøse CO2e-reduktionsmål, og her spiller elektrificering en central rolle, siger Mia Bredal Duus, direktør for bæredygtighed i Arlas forsyningskæde i en pressemeddelelse.

Hun henviser til Arlas mål om at sænke udledningen fra produktionen med 63 procent i 2030. Heraf er 33 procent opnået, og investeringerne i elektrificering anslås at kunne bidrage med yderligere 9 procent.

I Danmark har Arla investeret over 500 mio. kr. i elektrificering over de seneste år. Hertil kommer investeringer i blandt andet Tyskland og Storbritannien. Ved udgangen af 2026 forventer mejeriselskabet af have reduceret sit forbrug af gas med 24 procent.

Fakta: De tre nye investeringer

HOCO, Holstebro: Elektrisk varmepumpe. Forventes at blive taget i brug april 2025 og levere en reduktion på ca. 2800 tons CO2e ved fuld kapacitet.

AKAFA, Svenstrup: Elektrisk varmepumpe. Er taget i brug og leverer en forventet reduktion på ca. 2250 tons CO2e årligt.

Danmark Protein, Videbæk: Elkedel. Elkedlen er taget i brug og leverer en reduktion på ca. 3500 tons CO2e årligt med mulighed for yderligere kapacitet.

Læs hele pressemeddelelsen HER

Foto: Arla

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.