15/01/2026

En sand klassiker runder skarpt hjørne: 300.000 skolebøger om mælkens vej

Siden 1994 har undervisningsmaterialet “Koen og mælken” klædt danske skoleelever på med viden om mejeribruget. Nu har bogen netop rundet en imponerende milepæl.

Der er god grund til at fejre formidlingen af det hvide guld. Det populære undervisningsmateriale Koen og mælken har netop rundet et samlet oplag på 300.000 eksemplarer.

Gennem tre årtier har bogen været en fast følgesvend for elever i 4.-6. klasse, når de skal lære om alt fra yver til ostemad. For at markere succesen – og sikre at viden forbliver aktuel – er bogen netop udkommet i en frisk, opdateret udgave i 10.000 nye eksemplarer.

Fra græs til glas
På 50 rigt illustrerede sider tager bogen eleverne med på en rejse gennem hele værdikæden. Det er ikke kun fortællingen om malkningen på gården, men også det vigtige stop på mejeriet, hvor mælken forarbejdes.

På 50 rigt illustrerede sider tager bogen, der bærer undertitlen ’fra gården – til mejeriet – til dig’, eleverne med på en rejse gennem hele værdikæden. Det er fortællingen om alt fra mælkeproduktionen i stalden og forarbejdningen på mejeriet, til produkterne lander i køleskabet og på spisebordet derhjemme.

Udover selve produktionskæden giver materialet også eleverne viden om vigtige emner som ernæring, kostråd, klima og eksport.

Teori og praksis går hånd i hånd
En af bogens helt store styrker er koblingen til virkeligheden. Materialet udleveres nemlig ofte i forbindelse med gårdbesøg gennem Landbrug & Fødevarers Skoletjeneste. Her får eleverne lov til at mærke stemningen i stalden og se mælkeproduktionen med egne øjne, hvorefter bogen hjælper med at sætte de praktiske oplevelser ind i en større faglig ramme.

Koen og mælken udgives i et tæt samarbejde mellem Mejeriforeningen/Skolemælk og Landbrug & Fødevarers Skoletjeneste med støtte fra Mælkeafgiftsfonden.

Af Maja Løvstrup
Kilde: Mejeri.dk

Foto: Landbrug & Fødevarer

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.