
Morten Nielsen, direktør for ejerkommunikation i Arla Foods, bliver ny kommunikationschef i Nordea Danmark.
Den 1. september starter Morten Nielsen som kommunikationschef i Nordea Danmark. Dermed siger han farvel til sin stilling som Global Director of Owner Communications i Arla Foods, et job han har haft siden december 2023.
Morten Nielsen fortæller selv om sit jobskifte på LinkedIn.
– Nordea er en spændende virksomhed med stærke værdier og et solidt nordisk fundament, som jeg er begejstret for at blive del af, skiver han og sender desuden en stor tak til sine kollager i Arla.
Morten Nielsen har tidligere været udviklingschef i Landbrug & Fødevarer og kommunikationschef hos PostNord.
Pressefoto: Arla Foods