
Repræsentanter for landbrug, forskning og NGO’er har sammen udarbejdet en række anbefalinger for EU’s fremtidige landbrug bl.a. en handlingsplan for plantebaserede fødevarer.
I Danmark har vi fået Grøn Trepart, der skal guide den grønne omstilling i landbruget. På EU-plan har man også ambitioner om en mere bæredygtig fremtid, og en ny rapport – kaldet den strategiske dialog for fremtidens landbrug – fremlægger en række anbefalinger hertil. Rapporten er udarbejdet af 29 repræsentanter fra fødevaresektoren, universiteter og NGO’er, og den er bestilt af kommissionsformand Ursula von der Leyen, som skal bruge den, når hun skal præsentere en vision for landbruget indenfor den nye EU-Kommissions første 100 dage.
Rapporten byder på 10 guidelines om blandt flere plantebaserede fødevarer, en reform af EU’s landbrugsstøtte, et klima-kvotesystem m.m. Blandt andet foreslås en forbedring af ’den bæredygtige balance mellem indtaget af animalsk og plantebaseret protein på europæisk befolkningsniveau”, ligesom det anbefales, at EU-Kommissionen udarbejder en handlingsplan for plantebaserede fødevarer senest i 2026.
Læs rapporten HER