
55 mejerifolk fra hele landet deltog i Mejeriteknisk Selskabs seminar ”Kvalitetssikring i mejeriindustrien” på Hotel Legoland i Billund d. 25. januar.
Gårsdagens seminar bød på otte spændende indlæg om forskellige aspekter af kvalitetssikring i mejeriindustrien med vidt forskelligt indhold lige fra fødevaresikkerhedskultur over sensorisk kvalitet til repræsentativ prøvetagning. Anette Balzer Larsen fra Force Technologys var en af oplægsholderne med indlæg om rengøringsvalidering og –verificering rettet mod biofilm. Dette omfattede bl.a. et nyt projekt, hvor man håber, at kunstig intelligens kan bidrage til at effektivisere brugen af CIP, hvilket førte til ivrig debat i salen.
Et indlæg fra Tina Berg Jerner om hjælp til nye kvalitetsmedarbejdere med de meget ofte meget krævende og forskelligartede opgaver, gav også stof til eftertanke.
I pauserne var der god tid til at netværke, hvilket deltagerne benyttede sig flittigt af. For mange er dette en lige så stor del af Mejeriteknisk Selskabs seminar som det faglige indhold, da mange har skabt gode relationer her til andre kolleger i branchen.
Mejeriteknisk Selskab afholder løbende arrangementer for mejerifolk. De næste arrangementer er:
Læs mere om Mejeriteknisk Selskab HER