30/09/2024

FoodTech byder på øl- og ostematch

FoodTech lancerer Meet & Greet, hvor der kan smages på udvalgte øl og oste. Ost og øl er også i fokus på en Masterclass for bryggeriets fagfolk, skriver mejeri.dk

Man taler så ofte om ost og vin, men øl og ost klæder i dén grad også hinanden. Og da både mejeribranchen og bryggeribranchen er samlet ved næste uges FoodTech i Herning, er det oplagt at Messecenteret inviterer til et uformelt ”Meet & Greet” for besøgende og udstillere. Her kan der samtidig smages på udvalgte øl og udvalgte oste – i kombinationer, der klæder hinanden.

– Øl og ost er et fantastisk match og af mange årsager en klassisk kombination i den danske madkultur. De danske mejerier er kommet rigtig langt, når det handler om at skabe innovative og ekstremt velsmagende højkvalitetsprodukter. Med den revolution som vores ostekultur har gennemgået de seneste 20 år, er det jo et helt nyt univers af spændende smagskombinationer, som har åbnet sig, siger Mejeriforeningens gastronomifaglige konsulent, Rasmus Holmgård, som sammen med bryggere har udvalgt de “matches” der kan smages på.

– Det er på tide at gøre op med forestillingen om, at det er finere eller mere korrekt at servere vin til ost – der er et kæmpe uudnyttet oplevelsespotentiale i at matche osten fra det lokale mejeri med øllet fra den lokale brygger, siger Rasmus Holmgård.

Alle er velkomne, og der vil være smagsprøver så længe lager haves samt live musik i hyggelige rammer, fortæller Messecenteret.

Arrangementet finder sted onsdag 2. oktober kl. 15-17 i hal J1 og hal K og er åbent for alle.

Læs mere på www.mejeri.dk HER

Foto: Colourbox

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2024
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.