12/03/2026

FrieslandCampina øger efterbetaling – men advarer om svagt mejerimarked i 2026

Den hollandske mejerikoncern hæver efterbetalingen til andelshaverne efter et 2025 med højere mælkepris. Samtidig forventer koncernen fortsat pres på råvaremarkedet i begyndelsen af 2026.

Den hollandske mejerikoncern FrieslandCampina har besluttet at udbetale en efterbetaling på 1,31 euro pr. 100 kilo mælk til sine andelshavere for regnskabsåret 2025.

Efterbetalingen svarer samlet til omkring 121 millioner euro – godt 904 millioner kroner – og er en stigning fra 1,21 euro året før.

Højere mælkepris i 2025
Den gennemsnitlige mælkepris til andelshaverne steg samtidig til 56,93 euro pr. 100 kilo mælk i 2025 mod 52,95 euro året før. Den samlede betaling til landmændene nåede dermed 5,32 milliarder euro.

FrieslandCampinas omsætning voksede i 2025 til 13,4 milliarder euro, mens driftsresultatet faldt en smule til 507 millioner euro. Ifølge koncernen var året præget af en stærk første halvdel og et svagere andet halvår, hvor faldende råvarepriser lagde pres på indtjeningen.

– FrieslandCampina har vist sin robusthed i 2025. Det var et år med to ansigter, med en god første halvdel og en mere vanskelig anden halvdel. På trods af udfordrende markedsforhold […] leverede vi samlet set stærke resultater i 2025, hvilket udmønter sig i en god efterbetaling til vores medlemslandmænd, siger koncernens administrerende direktør Jan Derck van Karnebeek ifølge Effektivt Landbrug.

Investeringer og opkøb
2025 bød også på flere strategiske skridt for koncernen. En fusion med det belgiske mejeri Milcobel trådte i kraft ved årsskiftet, og FrieslandCampina har samtidig købt det amerikanske ingrediensselskab Wisconsin Whey Protein for at styrke positionen på markedet for højværdiproteiner.

Koncernen har desuden investeret i nye faciliteter, herunder et distributionscenter i Malaysia og et innovationscenter i Singapore, samt opgraderinger af flere produktionsanlæg.

Forventer fortsat pres i 2026
Ledelsen forventer dog fortsat modvind i begyndelsen af 2026.

Et øget globalt mælkeudbud i anden halvdel af 2025 har lagt pres på råvarepriserne for mejeriprodukter. FrieslandCampina vurderer derfor, at indtjeningen i første halvdel af 2026 vil falde markant sammenlignet med samme periode året før, inden markedet gradvist finder en ny balance i løbet af anden halvdel af året.

Af Maja Løvstrup
Kilde: Effektivt Landbrug.
Foto: FrieslandCampina

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.