11/03/2026

Smørpriser stiger igen i tyske supermarkeder

Efter en periode med faldende priser hæver flere store detailkæder nu prisen på smør. Stigningen afspejler ifølge kæderne ændrede markedsforhold og højere indkøbspriser.

Prisen på tysk private label-smør er igen på vej op i supermarkederne. Hos flere store kæder er prisen på en pakke smør på 250 gram hævet fra 99 cent til 1,19 euro, skriver det tyske medie Handelsblatt.

Ifølge en rundspørge fra Deutsche Presse-Agentur blandt de største dagligvarekæder i Tyskland har både discount- og supermarkedskæder justeret priserne. Kæder som Aldi Nord og Lidl henviser blandt andet til højere indkøbspriser som forklaring.

Hos detailkæden Kaufland peger man desuden på bredere markedsforhold. Ifølge en talsperson afhænger prisfastsættelsen blandt andet af den aktuelle markedssituation samt forholdet mellem udbud og efterspørgsel.

Smørpriserne i Tyskland nåede et historisk højt niveau i oktober 2024, hvor den billigste private label-variant kostede omkring 2,39 euro. Siden faldt priserne igen i takt med lavere mælkepriser globalt og en større tilførsel af mælk til de tyske mejerier.

Den nye prisstigning i detailleddet kan dermed ses som et tegn på, at markedet igen er i bevægelse.

Af Maja Løvstrup
Kilde: FødevareWatch

Foto: Colourbox

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.