
I går, den 30. januar 2024, begyndte finske Valio forhandlingerne med 1.170 personer, der kan blive påvirket af nedskæringer i mejeriselskabet. Op til 130 ansatte kan forvente en fyring.
De såkaldte ændringsforhandlinger påvirker funktioner i hovedkvarteret samt visse servicefunktioner andre steder i selskabet. Ændringsforhandlingerne vil handle om potentielle afskedigelser og materielle ændringer i ansættelsesvilkårene, f.eks ændringer i jobbeskrivelser. De potentielle reduktioner i antallet af ansatte vil påvirke op til 130 personer, og de planlagte materielle ændringer i ansættelsesvilkårene vil påvirke op til 135 personer, skriver Valio i en pressemeddelelse.
– Der er flere faktorer bag ændringsforhandlingerne: stigningen i Valios egne driftsudgifter, svækket efterspørgsel efter forbrugerprodukter og fald i de globale priser på industriprodukter. Alle disse faktorer har udfordret vores rentabilitet. Derfor er vi desværre nødt til at påbegynde ændringsforhandlinger, siger Marianne Tammela, Executive Vice President, People, Strategy and Innovations function.
Valio beskæftiger omkring 4.300 personer, hvoraf 3.700 arbejder i Finland. Forhandlingerne forventes at tage seks uger.
Læs mere HER