28/01/2026

Globale trends øger efterspørgslen på mejeri og fødevarer

L&F har analyseret globale samfundstrends og deres betydning for forbruget. Konklusionen er, at der er en stigende efterspørgsel efter fødevarer – ikke mindst mejeriprodukter.

I en markedsanalyse sætter Landbrug & Fødevarer fokus på fem udvalgte globale, demografiske samfundstrends, som får betydning for efterspørgslen efter mad og drikke i de kommende årtier. De fem tendenser er:
• Flere mennesker på jorden
• Gennemsnitsalderen stiger
• Urbanisering
• Flere husstande med én person
• En voksende middelklasse

Konklusionen er, at de demografiske samfundstrends fører til en stigende efterspørgsel efter fødevarer – især i lav- og mellemindkomstlande, hvor både befolkningstal og velstand vokser. Ifølge OECD-FAO’s seneste Agricultural Outlook-rapport forventes efterspørgslen på mejeriprodukter at stige med over 20 pct. frem mod 2034. Også efterspørgslen efter kød og fisk er stigende.

På baggrund af analysen anbefaler L&F, at fødevareklyngen er klar til at imødekomme forskellige forbrugerbehov for convenience, kvalitet og bæredygtighed – samt mad, der smager godt og mætter. Producenter bør være rustet til at levere til både voksende markeder og nye forbrugersegmenter, fx seniorer og singlehusstande. Samtidig anbefales det at investere i innovation og viden, så produktionen kan følge med den globale efterspørgsel uden at overbelaste planetens ressourcer.

Analysen bygger på data og rapporter fra bl.a. FN’s befolkningsfremskrivninger, Verdensbanken, Euromonitor International og WorldAtlas. I en rapport på 20 sider gennemgås tendenserne i tekst og grafik.

Download rapporten HER.

Af Lene Mikkelsen Walsh
Kilde: L&F
Foto: Unsplash

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.