27/11/2025

Hjemmelavet mad gør comeback


Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes madvaner er netop udgivet. Den viser blandt andet fremgang for hjemmelavet mad, at der er kommet flere børn i køkkenet, men også at mange har svært ved at få grøntsagerne med i måltidet.

Madkultur25 sætter fokus på madlavningen, som også var tema i 2015. I løbet af de 10 år er udvikling generelt gået mod hurtigere madlavning, takeaway og udespisning. Men nu ser det ud til, at tendensen er bremset og måske ved at vende. I 2025 får 8 ud af 10 igen hjemmelavet mad til aften, hvilket er en anelse flere end i 2022. Hjemmelavet mad vurderes samtidig som både mere velsmagende, sundere og mere tilfredsstillende end færdigretter og takeaway.

Samtidig viser undersøgelsen, at der er kommet flere børn med i køkkenet, hvilket ellers har været nedadgående. I 14 procent af børnefamilierne hjælper børnene med aftensmaden. Det er især børn i alderen 7–17 år, der trækker udviklingen.  I 2025 hjælper 16 procent af de ældre børn til med madlavningen, hvilket er en markant stigning fra 6 procent i 2022.

Madlavningen anno 2025 bærer dog stadig præg af en hverdag med tempo og travlhed. Et gennemsnitligt aftensmåltid laves på 26 minutter, og 3 ud af 10 bruger under 15 minutter i køkkenet på en typisk aften.

Det officielle kostråd om at spise planterigt er en udfordring i mange husholdninger. Tre ud af fire aftensmåltider indeholder stadig kød, hvilket er lige så mange som for ti år siden, og mange forholder sig skeptiske til en planterig kost med mange grøntsager og bælgfrugter.

Fakta:

Madkulturen er en selvejende videns- og forandringsorganisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. I undersøgelsen Madkultur25 er mere end 2.000 danskere blevet spurgt ind til deres madlavning, madvaner og holdninger til mad. Årets tema er madlavningen.

Læs rapporten HER.

LMW

Foto: Annie Spratt, Unsplash

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.