07/05/2024

Lurpak holder høj omsætning

Årsregnskab 2023 viser tangering af omsætningen fra 2022 på i alt 4,2 mia. DKK. Endelig afregningspris faldt dog næsten én krone til 48,46 kr./kg., skriver Fødevarewatch.

Andelssmør, som er samarbejdet mellem Arla, Thise, Nørup og Bornholms Andelsmejeri omkring Lurpak-brandet, holdt en fornuftig indtjening i 2023. Det fremgår af selskabets regnskab, som netop er offentliggjort, skriver Fødevarewatch. Omsætningen ligger på 4,2 mia. DKK, hvilket stort set svarer til niveauet i 2022.

Det er fortsat blandingsproduktet Lurpak Smørbar, som trækker det store læs med en eksport på 65.929 ton, hvilket stort set er på niveau med 2022. Den klassiske smør voksede beskedne 0,7 pct. på eksportmarkederne til 26.048 ton. Tallene dækker samtidigt over visse forskydninger på eksportmarkederne, hvor det britiske marked falder en smule, mens Australien, Fjernøsten og Polen modsat er vokset.

Den gennemsnitlige afregningspris fra Andessmør til mejerierne faldt fra 49,38 kr./kg i 2022 til 48,46 kr./kg i 2023. Alligevel har foreningen besluttet at forhøje acontoprisen fra 47 kr./kg til 48 kr./kg.

Arla står for over 98,5 pct. af produktionen, men aftalen er, at samtlige danske mejerier kan producere Lurpak og sælge det via Andelssmør amba til verdensmarkederne.

Se hele nyheden på Fødevarewatch HER (-kræver abonnement). 

Foto: Arla

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.