Yver, malkeko
26/03/2025

Mælkehandler: Det er nemt at afsætte mælk

Stor efterspørgsel og høje priser gør mælkehandler og mælkeproducent optimistisk i forhold til de kommende år

Det er ikke svært at komme af med sin mælk for tiden. Ifølge Joost Oppers, ejer af Sømælk fra Sdr. Felding, er det faktisk ikke noget problem at finde aftagere af den mælk, han både selv producerer, og den mælk han køber og handler for 28 andre mælkeproducenter.

– Det går nemt. Alle spørger efter mælk. Mejerierne mangler mælk, for der er flere og flere landmænd, der holder. Så hvad det angår, går det godt, lyder det fra Joost Oppers ifølge Agriwatch.

Den danske mejeribranche er præget af andelsmedlemsskaber og faste kontrakter. Joost Oppers har dog fundet en niche i branchen, hvor 29 mælkeproducenter, inklusiv ham selv, leverer til Sømælk. Herefter afsætter Joost Oppers mælken på dagsbasis, og enkelte længere kontraker, på spotmarkedet til de mejerier, både herhjemme og i udlandet, der byder mest for mælken.

Tendensen med stigende konkurrence om mælk blandt mejerierne i Nordeuropa oplever Joost Oppers også tydeligt. Det hænger, ifølge mælkeproducenten og mælkehandleren, sammen med, at der er flere landmænd, der stopper med at producere.

– Jeg har fire, der overvejer at holde med landbrug inden for et års tid. Og de (politikerne, red.) har udpint landbruget i så mange år, at mange unge mennesker ikke gider erhvervet. Så der vil jo komme mangel på et tidspunkt, udtaler han til Agriwatch.

På trods af udsigten til færre leverandører, er han dog stadig optimistisk i forhold til leverancer til Sømælk. For som han siger:

”Det er altid træls, men så er der andre, der gerne vil træde ind. Vi har mange, der gerne vil levere til os.”

Du kan læse hele artiklen her. (Kræver abonnement til Agriwatch)

Foto: Megumi-Nachev, Unsplash

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.