07/11/2025

Mælkeproducent modtager Landbrugets Samfundspris 2025

’En utrættelig indsats for at styrke samarbejdet mellem landbrug, natur og lokalsamfund’ – sådan lyder begrundelsen for at hædre Claus Fenger, Vejlskovgaard ved Odder, med den prestigefyldte pris.

Landbrugets Samfundspris hylder hverdagens ildsjæle i landbruget og sætter fokus på den store forskel, de mange frivillige gør lokalt på tværs af landet. Årets vinder er mælkeproducent Claus Fenger fra Odder, der får prisen for sin utrættelige indsats på vegne af erhvervet gennem sit arbejde i den lokale grønne trepart.

Det er en enig jury, der har valgt årets prismodtager for hans store engagement, empati, visionære tilgang og ydmyghed. Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer og medlem af juryen uddyber:

– Claus er en mester i relationer. Det gælder både i den lokale trepart i Horsens Fjord, ved arrangementer i den lokale bypark, i samtale med ministeren og ved køkkenbordssamtaler hos kollegerne. Han får ting til at ske uden at fremhæve sig selv. For mest af alt er han en ydmyg mælkeproducent. Claus gør en konkret forskel – ikke kun for nutidens, men også for fremtidens landmænd, siger Martin Hjort Jensen, viceformand i Landbrug & Fødevarer og medlem af juryen.

Også Lone Jakobi, borgmester i Odder Kommune, kommer med rosende ord om årets vinder af Samfundsprisen:

– Jeg nyder samarbejdet med Claus. Jeg tror, han har nogle ret klare billeder af, hvordan fremtidens landbrug skal se ud. Det er jo en kæmpe kvalitet i sig selv, at han kan blive et forbillede for de næste generationer. Jeg synes, han gør det enormt godt, siger hun.

Med Samfundsprisen følger en præmie på 25.000 kroner.

Fakta om Vejlskovgaard

  • Claus Fenger er fjerde generation på Vejlskovgaard og bor på gården med sin hustru Lene og parrets tre børn.
  • Gården er fra 1868 og har været i familiens eje siden 1921. I 2012 blev der bygget nye stalde på gården i samarbejde med Realdania.
  • Der er 535 køer i løsdriftsstald samt 550 ungdyr i produktionen. Køerne malkes i en sildebensmalkestald med seks malkerobotter, og mælken leveres til Arla. 

Læs hele pressemeddelelsen fra Landbrug & Fødevarer HER

Foto: Arla

af LWM

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.