
Unilever har tidligere besluttet at udskille sin globale isdivision som et selvstændigt selskab, men tidsplanen er blevet ændret i årets løb. I følge den seneste opdatering vil udskillelsen af isforretningen – The Magnum Ice Cream Company (TMICC) – ske i begyndelsen af december.
I en børsmeddelelse den 4. november præsenterer Unilever en opdateret tidsplan for udskillelsen af isdivisionen, som kommer til at finde sted den 6. december. Det nye selvstændige selskab, The Magnum Ice Cream Company (TMICC), vil blive handlet på børsen fra den 8. december.
Udskillelsen et strategisk træk, der skal gøre koncernen mere fokuseret og effektiv i sine kerneforretninger, forklarer Unilever på sin hjemmeside.
Isforretningen – som omfatter kendte brands som Ben & Jerry’s, Magnum og Cornetto – adskiller sig markant fra Unilevers øvrige aktiviteter. Den er både mere sæsonbetonet, kapitaltung og kræver en specialiseret kølekædelogistik, hvilket gør den vanskelig at integrere med koncernens øvrige forretningsområder som skønhed, personlig pleje, husholdning og fødevarer.
Ifølge Unilevers bestyrelse er der derfor ikke længere tilstrækkelig komplementaritet mellem isdivisionen og resten af virksomheden.
Bestyrelsen vurderer samtidig, at isdivisionen – som er en verdensleder på sit marked – vil have bedre muligheder for vækst og innovation som et selvstændigt selskab.
The Magnum Ice Cream Company (TMICC) vurderes til en værdi af omkring 15 milliarder euro. Efter adskillelsen vil Unilever beholde en andel på 19,9 % i det nye, selvstændige selskab i op til fem år.
Læs mere HER
Foto: Unilever
af LWM