20/05/2026

Mejeripriser stiger for anden auktion i træk

Smør og mozzarella trak op, da Global Dairy Trade tirsdag rundede endnu en auktion med fremgang. Priserne er nu steget 21 procent siden december.

Den seneste GDT-auktion tirsdag viste en samlet fremgang på 0,6 procent. Det er anden gang i træk, priserne stiger – sidst gik de op med 1,5 procent – efter at april bød på et par markante fald.

Fremgangen var ikke jævnt fordelt. Smør og mozzarella stod for de største gevinster, mens cheddarost og mælkefedt trak i den modsatte retning. For de pulveriserede produkter var billedet blandet: skummetmælkspulver holdt sig stabilt, sødmælkspulver kravlede en smule op.

De to sammenhængende stigninger har ført priserne tilbage til omtrent det niveau, de befandt sig på ved indgangen til april, inden faldet satte ind.

Ser man på årets forløb som helhed, er tendensen positiv sammenlignet med efterårets store fald. GDT-indekset bundede i december på 1.008 og nåede ved den seneste auktion 1.221 – en fremgang på 21 procent fra årets laveste punkt.

Se mere på globaldairytrade.info.

Af Maja Løvstrup
Screenshot: Globaldairytrade.info

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.