09/10/2025

MFF åbner for ansøgninger: 12-14 millioner til mejeriforskning

Mejeribrugets ForskningsFond søger projekter inden for teknologi, fødevaresikkerhed samt sundhed og ernæring.

Danske forskere får nu mulighed for at søge millioner af kroner til projekter, der kan ruste branchen til fremtiden. Mejeribrugets ForskningsFond (MFF) har åbnet et nyt ansøgningsvindue med fokus på teknologi, fødevaresikkerhed samt sundhed og ernæring.

Fonden lægger særlig vægt på forskning, der kan omsættes direkte til praksis. Kunstig intelligens og datavidenskab står øverst på ønskesedlen som redskaber til at optimere processer og produktudvikling.

Bæredygtighed og tværfagligt samarbejde prioriteres
Der er et særligt ønske om tværfaglige projekter på tværs af forskellige forskergrupper – både nationalt og internationalt.

Bæredygtighed og klima forbliver nøgleområder for mejeribranchen, og fonden opfordrer til projekter, der adresserer klimatilpasning, cirkulær økonomi og energioptimering. Det kan eksempelvis være forskning i mere bæredygtige diæter, holdbarhedsforlængende kulturer eller processer, der bruger mindre energi.

MFF efterspørger grundlagsskabende, præ-kompetitiv forskning med et klart anvendelsessigte. Der opfordres til samarbejde med mejerier og downstream-industrier.

Krav om medfinansiering
Det samlede budget ligger på mellem 12 og 14 millioner kroner fra MFF’s egne ressourcer samt Mælkeafgiftsfonden og Mejerirationaliseringsfonden.

Mindst 50 procent af projektbudgettet skal komme fra eksterne bevillinger og/eller bidrag fra deltagende virksomheder eller forskningsinstitutioner. Det er dog væsentligt at bemærke, at det kun er forskningsinstitutionerne, der kan modtage finansiering.

Ansøgningsfrist er torsdag den 27. november 2025 kl. 23.59. Svar kan forventes i februar 2026.

Mere information findes på www.mejeri.dk/forskning-og-uddannelse/forskning/interessetilkendegivelse

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.