Ifølge Rabobank forventes den samlede mælkemængde i Europa at falde med omkring 5 procent frem mod 2035. Udviklingen skyldes blandt andet strammere miljø- og dyrevelfærdsregler, opkøbsordninger, demografiske ændringer og klimaforandringer.

EU’s mælkeproduktion står dermed over for et markant fald i de kommende år. Det skriver Tom Booijink, senior mejerispecialist hos Rabobank i et indlæg på bankens hjemmeside. Han vurderer, at faldet kan forstyrre mejeriernes forsyningskæder – dog med store regionale forskelle. Nogle områder vil blive hårdt ramt, mens andre fortsat kan opleve stabil eller voksende produktion.

Årsagerne er komplekse. Skærpede politiske krav – herunder EU- og nationale regler om miljø og dyrevelfærd – gør mælkeproduktionen dyrere og mere administrativt krævende. Samtidig bliver landmændene ældre, mens færre unge bosætter sig i landdistrikterne, hvilket forværrer manglen på arbejdskraft. Hertil kommer klimaforandringer, som gør mælkeproduktionen mere sårbar. Tilsammen svækker det konkurrenceevnen og reducerer mængden af mælk til forarbejdning.

For mejerivirksomhederne betyder udviklingen, at strategiske tilpasninger er nødvendige. Mulige greb er fusioner og opkøb for at sikre adgang til råmælk, bedre og mere gennemsigtige aftaler med landmændene samt geografisk spredning af investeringer – både inden for og uden for EU.

Ifølge Booijink vil de mejerier, der handler tidligt og målrettet, stå stærkest i en tid med strukturelle forandringer og faldende mælkemængder.

Af Lene Mikkelsen Walsh
Foto: Colourbox