12/05/2025

Nordex rundede 3 mia. kr. i omsætning

Virksomheden øgede omsætningen med 200 mio. kr. Ledelsen betegner resultatet som utilfredsstillende

Martin Aagaard Pedersen, administrerende direktør i Nordex Holding, fortæller til netmediet Fødevarewatch, at ledelsen ikke er tilfreds med årets resultat på trods af, at man øgede omsætningen med 200 mio. kr., og endte på en samlet omsætning på 3,1 mia. kr. i 2024.

– Vi har haft udfordringer med vores volumen, og det har særligt været i Mellemøsten, hvor specielt andet halvår var udfordret, siger Martin Aagaard Pedersen.

I forhold til nettoresultatet er virksomheden gået over 35 mio. kr. tilbage trods fremgangen på omsætningen. Dermed falder bundlinjen fra et plus på 27,6 mio. kr. i 2023 til minus 7,8 mio. kr. i 2024.

Nordex vil nu søge markeder tættere på hjemme – især markeder som Tyskland og EU generelt, samt Storbritannien, har Nordex øjnene rettet mod.

– Vi søger mere mod Europa, fordi vi i forvejen står stærkt her, og derfor har mange muligheder her, siger Martin Aagaard Pedersen.

Samtidigt er der usikkerhed på de andre markeder – en usikkerhed, som godt kan fortsætte en rum tid endnu, forudser Martin Aagaard Pedersen. 

– Det kan godt være en længerevarende volumennedgang på nogle markeder. Det er svært at sige, for det kommer både an på økonomien i de lande, og det kommer an på mælkeprisernes udvikling, lyder det fra Martin Aagaard Pedersen.

Læs hele artiklen her.

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.