Arla Foods og DMK Group
09/05/2025

Storstilet mejerifusion mellem Arla og DMK sker af nød

Tysk mælkeformand mener, at DMK fusionerer med Arla på grund af dårlig økonomi. Arla og DMK afviser

Formanden for de tyske mælkeproducenter – BDM – Karsten Hansen, siger i et interview med netmediet AgriWatch, at tyske DMK ikke havde andet valg end at sige ja til den store fusion mellem netop DMK og Arla. En fusion, der blev offentliggjort i starten af april i år.  

– Vi ser det ikke som et tilfælde, hvor Arla og DMK går sammen, men snarere at Arla køber DMK, fordi DMK har behov for en ny partner, da selskabets økonomi er svag, lyder det således fra Karsten Hansen.

Han henviser bl.a. til, at det tyske andelsselskab tilbage i 2023 mistede omkring 10 procent af andelshaverne på grund af for lave afregninger.

– Det er ikke en ønsket situation for DMK, men der er ikke nogen anden vej for dem. DMK fortæller sine mælkeleverandører noget andet, men de fleste ser det som om, at Arla tager over, siger Karsten Hansen.  

Topchefen i DMK, Ingo Müller, har i et interview med det tyske landbrugsmedie Topagrar afvist, at den faldende mælkemængde og nedskæringer i produktionen er årsagen til fusionen med Arla.

Administrerende direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh, har over for AgriWatch ligeledes bedyret, at fusionen ikke beror på et faldende råvaregrundlag.

– Mig bekendt er det ikke det, der har drevet dem, men det påvirker en del spillere i Nordeuropa, at der er nedgang i produktionen, især over midterbæltet i Europa, har Peder Tuborgh udtalt til AgriWatch.

Mens fusionen af Arla og DMK blev offentliggjort i starten af april, skal det dog først godkendes hos repræsentantskaberne hos de to andelsselskaber samt konkurrencemyndighederne.

Læs hele historien i AgriWatch her. (kræver login)

Foto: Arla

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.