25/04/2025

Norske NML bliver en del af Parat

På NML’s landsmøde blev det vedtaget, at NML bliver underorganisation af Parat – en af Norges største faglige organisationer

NML – Norske Mat- og Meierifolks Landsforening – har på deres landsmøde vedtaget at melde sig under fanerne hos Parat, og NML bliver dermed underorganisation hos en af Norges største faglige organisationer. Som underorganisation beholder NML både navnet og egen bestyrelse.

Sekretariatsleder i NML, Ottar Olden, siger, at han ser frem til at blive en del af Parat, og sammen med de øvrige ansatte i sekretariatet flytter de ind og bliver en del af Parats sekretariat pr. 1. september 2025.

– Vi får nu væsentligt større tilgang til ressourcer inden for det juridiske område, forhandling og øvrige servicefunktioner for vores medlemmer. Vi får samtidig en tilstedeværelse i hele landet gennem Parats afdelingskontorer, som strækker sig fra Kristiansand i syd til Tromsø i Nord, siger Ottar Olden.

Han mener ligeledes, at beslutningen om at blive underorganisation i Parat vil styrke NML’s medlemsfordele betydeligt.

– I tillæg til tryggere rammer og et bedre støtteapparat åbner det for flere udviklingsmuligheder inden for medlemsopfølgning. Derudover får vi et mere effektivt fagligt samarbejde på tværs af sektorer, lyder det fra Ottar Olden.

Du kan læse hele pressemeddelelsen her.

Foto: NML og Parat.

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.