
I april 2025 har Procudan lanceret deres første ESG-rapport 2024 efter længere tids arbejde
– Efter et års dedikeret arbejde er vores første basis ESG-rapport, 2024 nu færdig. Rapporten markerer et vigtigt skridt i vores arbejde med ansvarlighed og transparens, lyder det både på Procudans hjemmeside og deres LinkedIn-profil.
Det er deres ESG-koordinator, Lone Skov, der har været tovholder på rapporten, som har fokus på reduktion af CO2, initiativer for trivsel og sundhed samt ansvarlig ledelse og bæredygtighed i forsyningskæden.
– Rapporten fungerer som en støtte til vores kunder og partnere og er et værktøj til at dele indsigt og skabe dialog om fælles handlinger, lyder det fra Lone Skov på virksomhedens LinkedIn-profil.
På deres hjemmeside, hvor man kan downloade ESG-rapporten, er den administrerende direktør, Tommy H. Pedersen, citeret for at sige følgende angående rapporten:
– Rapporten er ikke kun et redskab til at dokumentere vores fremskridt – den giver os også mulighed for at se, hvor vi kan gøre det bedre, og hvordan vi kan bidrage endnu mere til en bæredygtig fremtid.
Du kan se og downloade hele rapporten her.
Fakta
ESG står for Environmental, Social and Governance, og det er et sæt af kriterier, der måler en virksomheds eller organisations indvirkning på og håndtering af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige spørgsmål. Kilde: Dansk Industri
Foto: Colourbox