
Der sker meget i den danske mejeribranche. Det høje aktivitetsniveau afspejler sig i Mælkeritidende nummer 5, der er på gaden i dag 22. august.
Den nye udgave af Mælkeritidende er det første efter sommerferien – på indgangen til et aktivt efterår i mejeriregi. Primo september er der f.eks. generalforsamling i Dansk Mejeriingeniører forening, som afholdes på Øllingegaard inklusive rundvisning. Ugen efter afholder Mejeriteknisk Selskab seminar om fermentering processens mange muligheder for mejeri- og fødevaresektoren. Og ultimo september slår International Food Contest dørene op til mejeribranchens største årlige begivenhed – et overflødighedshorn af mejeriprodukter, konkurrencer og rig mulighed til at netværke. Det foregår traditionen tro over tre dage i Herning.
Det aktuelle nummer af Mælkeritidende lægger i artikelform op til de mange begivenheder, som fortsætter på fuldt tryk hen over efteråret. Her kan blandt andet nævnes MIA-kongressen i november, som Mælkeritidende beskæftiger sig med i dette og i de kommende udgaver frem til arbejdsmiljøkonferencen.
Ud over de aktivitetsbårne artikler kan man også læse en stor forskningsartikel om, hvordan man bedst imødekommer forbrugernes efterspørgsel efter højprotein produkter. Desuden indeholder bladet et jubilæumsportræt samt to mejeriportrætter. Og meget mere…
Kig i postkassen eller læs den digitale udgave af Mælkeritidende HER
Foto: Mejerimedier