01/02/2024

Øllingegaard udvalgt som ‘dansk madskat’

I uge 6 introducerer Meny Danmark konceptet ’Danske Madskatte’, som skal bidrage til at udvikle den danske madkultur. Øllingegaard er udvalgt som én af de første fire leverandører til konceptet og bliver ekstra synlige i butikkerne.

– Vi har et fantastisk samarbejde med MENY, og vi er stolte over at være en del af ’Danske Madskatte’-initiativet. Det kan være svært for mindre fødevareproducenter at finde plads på hylderne i de store supermarkeder, og det er virkelig beundringsværdigt, at MENY lancerer sådan et ambitiøst koncept for at fremme de lokale producenter. Danske Madskatte handler om kvalitet og bæredygtighed – en vigtig modstrøm til detailhandelens generelt store prisfokus – og et tiltag, der kommer til at styrke både innovationskraften og afsætningen fra os mindre producenter, vurderer Nelly Frees Riggelsen, salgs- og marketingchef hos Øllingegaard og Naturmælk ifølge et opslag på Øllingegaards facebookside. 

Ambitionen hos Meny er at markere sig som hele Danmarks madmarked, hvor sortimentet inden for Danske Madskatte hen ad vejen kommer til at stige fra 200 til 700 varer. Det vil ske gennem nye partnerskaber med danske leverandører, forlyder det fra Meny. I Norge lancerede MENY ”Matskatter fra Norge” i 2014, og konceptet har været en kæmpe succes med i dag flere end 4.000 produkter fra 450 fødevareproducenter over hele landet. 

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.