Implementeringen af den kommende kvælstofregulering i 2027 risikerer at nedlægge op mod 600 mejeriarbejdspladser, viser beregninger fra Arla. Nu slår mejerikoncernen sig sammen med Fødevareforbundet NNF og 3F i en fælles opfordring til regeringen om at undersøge beskæftigelseskonsekvenserne til bunds, før reglerne træder i kraft.
Når den nye kvælstofregulering efter planen træder i kraft den 1. januar 2027, kan det få mærkbare konsekvenser for den danske mejeriproduktion. Interne beregninger fra Arla viser, at reguleringen i sin nuværende form risikerer at koste omkring 600 arbejdspladser på mejerianlæg over hele landet.
Det har fået centrale aktører på området til at reagere. Arla har slået sig sammen med lønmodtagerorganisationerne Fødevareforbundet NNF og 3F om en direkte henvendelse til ministeren på området. Budskabet er klart: Processen bør sættes på pause, indtil de fulde konsekvenser for mejeribrugets produktion og beskæftigelse er belyst.
Anerkender klimamål – men efterlyser overblik
Parterne understreger, at de fortsat bakker op om målsætningen om at forbedre det danske vandmiljø og reducere kvælstofudledningen. Opfordringen handler i stedet om måden, reguleringen tilrettelægges på, og den manglende konsekvensberegning for forarbejdningsleddet.
– Når vi befinder os i en situation, hvor det er vores medlemmer – almindelige lønmodtagere – der skal betale prisen for den grønne omstilling, så blander vi os, udtaler forbundsformand for Fødevareforbundet NNF, Ole Wehlast i en nyhed på forbundets hjemmeside.
Ifølge parterne har der i de politiske drøftelser været et for snævert fokus på selve miljøleddet, mens effekterne for forarbejdningsindustrien og medarbejderne på mejerierne i vid udstrækning er blevet overset.
– For os er det helt indlysende, at reguleringen skal laves på en måde, hvor færrest mulige arbejdspladser bliver ramt. Og kan det ikke undgås, at noget produktion ender med at blive nedlagt, så skal der tages hånd om de medarbejdere, der mister deres job, forklarer Ole Wehlast om baggrunden for henvendelsen.
Tre konkrete opfordringer til regeringen
For at sikre mejeribruget og dets medarbejdere mod uforudsete konsekvenser stiller aktørerne tre klare krav til politikerne.
Først og fremmest skal de konkrete beskæftigelseskonsekvenser for danske mejerier og den øvrige fødevareproduktion beregnes og lægges åbent frem. Derudover bør den endelige regulering udformes således, at miljømålene opnås med det mindst mulige tab af produktionskapacitet og danske arbejdspladser. Endelig skal der sikres en tilstrækkelig ramme og tidshorisont, så de berørte mejerivirksomheder og medarbejdere får en reel mulighed for at omstille sig.
Krav om ansvar for mejeriproduktionen
For mejerisektoren skaber usikkerheden om de kommende rammevilkår udfordringer for den langsigtede planlægning og investeringer i produktionen. Både medarbejderside og ledelse efterlyser derfor politisk opmærksomhed på de afledte effekter, som lavere mælkevolumener kan medføre på mejerianlæggene.
Fra Fødevareforbundet NNF understreges det, at politikerne må tage ansvaret for de samlede konsekvenser af deres beslutninger:
– Politikerne kan naturligvis træffe de beslutninger, de mener er nødvendige. Men så skal de også kende konsekvenserne og stå på mål over for de mejeriarbejdere, der måtte miste deres arbejde. Det må ikke være muligt først at undlade at undersøge beskæftigelseskonsekvenserne og bagefter vende det blinde øje til, hvis arbejdspladser forsvinder, udtaler Ole Wehlast.
Af Maja Løvstrup
Kilde: nnf.dk
Foto: Colourbox
