19/11/2025

PlanetDairy overtager teknologi efter svensk nedlukning

PlanetDairy, den danske producent af hybridprodukter – baseret på både mælk og planter – køber teknologi og udstyr fra det svenske selskab Stockeld Dreamery, som for nylig har lukket sin virksomhed.

  • Vi får noget teknologi og noget udstyr, som de har postet mange penge i i Sverige. Vi arbejder i samme retning, så for os giver det god mening. Det handler overordnet set om at skubbe grænserne for, hvor langt vi kan gå med planteindsatsen, siger administrerende direktør, Jakob Skovgaard, Planetdairy til Fødevarewatch.

Svenske Stockeld Dreamery – tidligere kendt som Noquo Foods – har siden grundlæggelsen i 2019 investeret 20 mio. dollar i udviklingen af plantebaserede alternativer til ost. Produkterne nåede ud i omkring 500 butikker i USA, men virksomheden måtte alligevel lukke medio oktober.

I et interview med svenske Impact Loop i oktober sagde grundlæggeren Sarosh Tavakoli, at forbrugerne ganske enkelt ikke efterspurgte produkterne i tilstrækkelig grad: ”Folk vil ikke have disse produkter. Folk elsker mejeri,” konstaterede han.

Danske PlanetDairy blev grundlagt i 2022 af tidligere Arla-medarbejdere med fokus på bæredygtighed og hybride produkter fremstillet af både mælk og planter. De første produkter kom på det danske marked i 2023, og siden er distributionen udvidet til andre nordiske lande samt Holland.

–  Med opkøbet får PlanetDairy et markant teknologisk løft, vurderer Jakob Skovgaard og tilføjer: – Vi kan tage nogle genveje og springe frem i udviklingen. Vores løsninger skal i højere grad målrettes private label og industrielle kunder som supplement til retail.

Læs mere HER (kræver abonnement)

Foto: Planetdairy

LMW

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.