21/08/2025

Q-Interline indgår treårig aftale med TINE

Q-Interline har genforhandlet en ny rammeaftale med TINE, Norges største mejerikoncern. Dermed styrker den danske ingeniørvirksomhed sin tilstedeværelse i den skandinaviske fødevareindustri.

Den nye rammeaftaleaftale mellem Q-Interline og TINE omfatter levering af både laboratorieinstrumenter og in-line målesystemer til produktionsprocessen samt medfølgende support og forbrugsmateriel.

TINE har igennem de sidste fem år regelmæssigt købt analysesystemer fra Q-Interline, og har tidligere på året indgået aftale om support på de eksisterende analysesystemer fra Q-Interline. TINE ønsker nu over de kommende tre år at videreudvikle det tætte samarbejde med Q-Interline. Analysesystemerne skal anvendes til kontinuerlig måling og kvalitetskontrol af en bred vifte af mejeriprodukter, samtidig med at TINE ønsker at optimere produktionsprocesser ved at implementere in-line analysesystemer til at sikre mere bæredygtig anvendelse af råmaterialer.

Ifølge en pressemeddelelse, udsendt af Via Ritzau, har TINE valgt at udvide samarbejdet med Q-Interline på baggrund af instrumenternes høje driftssikkerhed, vedligeholdelsesfri design og muligheden for effektiv fjernsupport, en afgørende fordel for en organisation med produktionsanlæg spredt over store geografiske afstande i flere lande i verden, lyder det.

Andelsmejerikoncernen TINE er ejet af godt 8.000 mælkeproducenter og driver mere end 30 mejerier i hele Norge, fra syd til nord. Tine har ligeledes mejeri i Irland og USA. 

Læs hele pressemeddelelsen HER

Foto: TINE

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.