Et forskningsprojekt fra Københavns Universitet og Arla Foods Ingredients giver ny molekylær indsigt i laktoseraffinering og peger på et uudnyttet potentiale i mejeriindustriens sidestrømme.
Reststrømme fra produktionen af laktose kan indeholde langt flere værdifulde komponenter, end man hidtil har haft overblik over. Det viser forskningsprojektet MilkStreamValue, gennemført i samarbejde mellem Københavns Universitet og Arla Foods Ingredients.
Forskerne har udviklet analysemetoder, der gør det muligt at kortlægge mere end 100 lavmolekylære forbindelser i vallepermeat og i forskellige processtrømme fra laktoseproduktion. I alt blev 110 forbindelser identificeret, hvoraf 49 kunne kvantificeres.
Nye fund i kendte strømme
Et særligt fokus i projektet var ikke-protein-kvælstofforbindelser – kaldet NPN-forbindelser – som udgør en gruppe lavmolekylære stoffer med potentiale som funktionelle ingredienser. I alt identificerede og kvantificerede forskerne 37 NPN-forbindelser, herunder aminosyrer, aminosyrederivater og nukleobaser. Af disse blev 19 påvist i vallepermeat for første gang, og to stoffer – norvalin og pyroглutaminsyre – er aldrig tidligere beskrevet i mejeriprodukter overhovedet.
Potentiale i sidestrømme
Valle er den største biproduktstrøm i mejeriindustrien og indeholder vand, laktose, proteiner, mineraler og lavmolekylære forbindelser. Når valle forarbejdes til laktose, opstår der flere sidestrømme, som i dag kun udnyttes begrænset.
Den detaljerede kortlægning af molekylær sammensætning kan ifølge forskerne bruges til at optimere laktosekrystalliseringen, reducere tab i processtrømme og identificere funktionelle stoffer til nye fødevareingredienser – og dermed bidrage til en mere effektiv ressourceudnyttelse i mejerisektoren.
Hele forskningsartiklen kan læses HER.
Af Maja Løvstrup
Foto: Mejeribrugets Forskningsfond
