
Der blev i 2024 solgt økologiske fødevarer til foodservice for 3,6 mia. kr. Det er en stigning på 6 procent i forhold til året før. Mejeriprodukter og æg udgør den største økologiske andel.
Sidste år blev der solgt fødevarer til foodservice for i alt 25,1 mia. kr. De økologiske fødevarer udgjorde 3,6 mia. kr. og dermed en andel på 14,2 procent. Det viser de nyeste tal fra Danmarks Statistik.
Det rekordstore salg af økologiske fødevarer til foodservice glæder Anders Nicolajsen, der er chefkonsulent i Gastronomi og Foodservice i Landbrug & Fødevarer:
De største økologiske andele i foodservice ses for mejeriprodukter og æg samt frugt og grønt.
Salget af økologiske mejeriprodukter og æg udgør således 34 procent af det samlede salg til foodservice for disse varegrupper, mens det for økologisk frugt og grønt er 23 procent.
Økologiens andel af alle varer var størst i de offentlige institutioner med 33 procent i 2024, mens den tilsvarende andel var 20 procent i kantiner på private arbejdspladser. Sidstnævnte er en lille stigning fra 19 procent i 2023.
Læs mere HER
Foto: Økologisk Landsforening