26/08/2026

Sidste udkald for tilmelding til Mejeriingeniørdagen

Tilmeldingsfristen nærmer sig til årets Mejeriingeniørdag, der finder sted hos Alfa Laval i Kolding den 4. september. Dagen byder på faglig inspiration, debat om mejeriingeniøruddannelsens fremtid, generalforsamling i DMF og mulighed for at møde kolleger fra branchen.

Den 28. august er det sidste chance for at tilmelde sig årets Mejeriingeniørdag, der finder sted fredag den 4. september hos Alfa Laval i Kolding. Dagen samler mejeriingeniører og repræsentanter fra branchen til både faglig opdatering, debat og netværk. Et af dagens programpunkter er årsmødet i Industrigruppen bag Mejeriingeniøruddannelsen, hvor deltagerne blandt andet kan få indblik i gruppens arbejde og aktiviteter og være med i diskussionen om uddannelsens udvikling.

Fagligt indblik hos Alfa Laval
Efter årsmødet og frokosten tager Alfa Laval over som vært med en introduktion til virksomheden og en rundvisning. Her bliver der mulighed for at komme tættere på virksomhedens arbejde og få ny faglig inspiration. Om eftermiddagen holder Dansk Mejeriingeniør Forening sin årlige generalforsamling. Her bliver medlemmerne blandt andet orienteret om foreningens arbejde i det forløbne år, ligesom regnskab, bestyrelsesvalg og kontingent er på dagsordenen.

Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer af DMF. Alle medlemmer har taleret, mens stemmeretten er forbeholdt aktive medlemmer.

Dagen slutter med Reunion Dinner
Mejeriingeniørdagen rundes af med den traditionsrige Reunion Dinner, hvor alle mejeriingeniører er velkomne. Middagen giver samtidig årets 25- og 40-årsjubilarer mulighed for at mødes og markere jubilæet sammen.

Se hele programmet og tilmeld dig HER.

Af Maja Løvstrup
Foto: MejeriForum

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.