03/09/2024

Smørpriserne fortsætter himmelflugten

Smørprisen slår endnu en gang rekord med den toneangivende hollandske notering på 7.800 euro/ton, skriver chefkonsulent Niels Ole Nielsen på Landbrugsavisen.

Øget forbrug uden tilsvarende stigning i mælkeproduktionen har siden efteråret betydet stigninger i markedspriserne for mejeriprodukter, især for smør. Det skriver chefkonsulent i Landbrug & Fødevarer, Niels Ole Nielsen, på Landbrugsavisen. Med en hollandsk notering på 7.800 EURO /ton nåede smørprisen i denne uge op således op på det hidtil højeste niveau og overstiger den tidligere rekord fra foråret 2022 på 7.350 EURO/ton. Kigger man specifikt på udviklingen det seneste år, er prisen steget med hele 80 procent. En af årsagerne til den store stigning er at smørproduktionen har været faldende i både Danmark og EU. I de første 6 måneder af 2024 med 3,2 procent i Danmark og 2,0 procent i hele EU.

For de øvrige mejeriprodukter er der også sket prisstigninger, men dog i noget mindre grad. For sødmælkspulver er prisen steget med 35 procent siden år, mens priserne for både skummetmælkspulver og Edam er steget omkring 15 procent. Priserne for disse produkter er dog stadig ikke i nærheden af at nå samme niveau, som da de toppede i 2022.

Udenfor EU er situationen stort set den samme. På den newzealandske auktion Global Dairy Trade er det såkaldte GDT-indeks steget med ca. 30 procent, men indekset er stadigt langt fra at nå rekordniveauet fra 2022.

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.