05/12/2025

Tetra Pak udvider forretningen med fermenteringsteknologi

Opkøb af Bioreactors.net styrker Tetra Paks portefølje inden for præcisions- og biomassefermentering.

Tetra Pak styrker sin teknologiske platform inden for fermentering med opkøbet af Bioreactors.net – en lettisk virksomhed med knap 30 års erfaring i udvikling af bioreaktorsystemer. Det skriver Tetra Pak i en pressemeddelelse.

Bioreactors.net arbejder med både pilot- og industriløsninger til præcisions- og biomassefermentering og bliver nu en integreret del af Tetra Pak. Selskabets cirka 15 medarbejdere overgår i den forbindelse til koncernen.

Med opkøbet udvider Tetra Pak sin portefølje af procesudstyr til fermenteringsbaseret produktion af fødevarer og ingredienser og samler upstream-, downstream- og fermenteringsteknologi ét sted.

Opkøbet indgår i Tetra Paks bredere satsning på New Food, der blandt andet omfatter udviklingscenter Tetra Pak® New Food Technology Development Centre i Karlshamn, som blev lanceret i juni i år, samt innovationshubben Biotech Heights i Lund, der blev etableret i samarbejde med Lunds Universitet i 2023.

Af Maja Løvstrup
Foto: Tetra Pak

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.