08/12/2025

Arla Foods Distribution vinder Mejeriindustriens Arbejdsmiljøpris 2025

Systematisk og dokumenteret indsats for chaufførernes sikkerhed udløste prisen på MIA-konferencen den 25. november.

Mejeriindustriens Arbejdsmiljøpris 2025 er tildelt Arla Foods Distribution for virksomhedens langsigtede arbejde med at forbedre chaufførernes arbejdsmiljø. Prisen blev uddelt på MIA-konferencen den 25. november.

Ifølge dommerpanelet er det især den helhedsorienterede tilgang, den systematiske dokumentation og den stærke organisatoriske forankring, der har været udslagsgivende.

– Arla Foods Distribution har igangsat en banebrydende indsats med stor dokumenteret effekt, der gør en mærkbar forskel for chaufførernes arbejdsmiljø – og samtidig også kan give inspiration til hele branchen, lød det fra Bjarke Damsgaard Jørgensen, der som repræsentant for MIA-udvalget stod for prisuddelingen.

Arbejdsmiljø i hele værdikæden
Chaufførernes arbejde foregår på kundernes adresser, hvor virksomheden ikke har råderet over de fysiske forhold. Alligevel har Arla Foods Distribution valgt at gøre området til et strategisk indsatsfelt gennem dialog med kunderne og klare krav til arbejdsgange.

I dag er mere end 1.200 kunder gennemgået ud fra en særlig tjekliste, og 558 konkrete risici er registreret og fulgt op med handleplaner. Ifølge dommerpanelets opgørelse er risikoen for chaufførerne reduceret med 86 procent.

Ifølge QEHS Manager Ulla Nilsson i Arla Foods Distribution, betyder prisen rigtig meget:

– Det er en stor anerkendelse af et arbejde, som ikke har været let, men som har ét klart formål: at vores chauffører kommer sikkert hjem hver dag. Hvis vores indsats samtidig kan inspirere andre og komme flere til gode, så giver prisen ekstra mening, lyder reaktionen fra Ulla Nilsson.

Læs hele artiklen om Arla Foods Distributions arbejdsmiljøindsats i Mælkeritidende, der udkommer den 12. december.

Tekst og foto: Maja Løvstrup

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.