
Op til ti leverandører udvælges til at holde oplæg for aktører i mejeribranchen til Mejeribrugets Dag i Herning til marts. Nu kan I indsende jeres forslag.
Danmarks Mejeritekniske Selskab, Mejeriforeningen og Mejeribrugets ForskningsFond opfordrer leverandører i mejeriindustrien til at indsende forslag til oplæg på Mejeribrugets Dag 2026. Blandt alle indsendte forslag udvælger et ekspertpanel op til ti leverandører, som får 15 minutter på scenen til at præsentere deres produkter og løsninger for mejeribranchen den 11. marts 2026 i MCH Messecenter Herning.
Sådan kommer I i betragtning
Kontakt Jette Rohde på jro@mejeriforum.dk for at få tilsendt skabelonen til jeres oplægsforslag. Det udfyldte forslag skal være os i hænde senest 13. november 2025.
Oplægget skal tage udgangspunkt i mindst ét af fire temaer:
Ekspertpanelet udvælger forslagene ud fra nyhedsværdi og faglig relevans. De udvalgte får besked primo december, når programmet offentliggøres.
15 minutter til at gøre indtryk
De udvalgte leverandører får deres 15 minutter på scenen i en særlig session med to parallelle spor. Her kan I præsentere jeres teknologi, produkt eller service for branchens beslutningstagere og fagfolk – og følge op med yderligere dialog i standområdet, hvor der er reserveret en stand i forbindelse med oplægget.
Som leverandør kan I også tilmelde jer til standområdet og vælge mellem forskellige markedsføringspakker, der giver ekstra synlighed både i programmet og i Mælkeritidendes temasektion.
Mejeribrugets Dag arrangeres af Mejeriforeningen, Mejeribrugets ForskningsFond og Danmarks Mejeritekniske Selskab i samarbejde med Dansk Mejeriingeniør Forening og Foreningen af Mejerileder og funktionærer.
Af Maja Løvstrup