31/10/2025

FMF kortlægger løn og arbejdsvilkår

FMF’s nye lønstatistik giver et aktuelt billede af løn, forskelle og tendenser blandt medlemmerne – fra alders- og kønsforskelle til branchens bedst betalte job og udfordringer med overarbejde.

Hvad tjener mine kolleger – og hvordan udvikler lønnen sig i branchen? Det spørgsmål besvarer Foreningen af mejeriledere og funktionærer (FMF) i sin seneste lønstatistik fra efteråret 2025, baseret på svar fra 505 medlemmer. Det svarer til 53 % af målgruppen og giver et solidt grundlag for at følge udviklingen i løn og vilkår.

Lønnen stiger med alder og ansvar
Tallene viser, at lønnen i gennemsnit stiger med cirka 4.500 kroner for hvert femårige aldersinterval, og at ledere tjener markant mere end specialister. I flere aldersgrupper er der ingen forskel mellem mænd og kvinder, men i enkelte tilfælde ligger mændene højere. Det kan blandt andet forklares med, at mændene i gennemsnit er 2,5 år ældre end kvinderne.

Ingrediensindustrien topper listen over branchens bedst betalte områder, mens mejeriindustrien ligger lige under med en gennemsnitsløn på knap 70.000 kr. Mejeriuddannede medlemmer aflønnes generelt bedre end kolleger med andre uddannelser, og mobilitet betaler sig: 46 % har skiftet job siden sidste lønstatistik, og tre ud af fire har fået lønstigning.

Når arbejdet trækker ud – og udviklingen ikke følger med 
Næsten 60 % af medlemmerne fortæller, at de har overarbejde, typisk op til 10 timer ekstra om ugen. Desværre får 66 % ingen kompensation. Kun 3 % får løn for timerne, mens 27 % kan afspadsere. 

Kompetenceudvikling er også et blandet billede: 57 % oplever, at de får mulighed for at udvikle deres kompetencer, men 7 % fortæller, at deres ønsker ikke imødekommes. 

Læs hele lønstatistikken HER.

Af Maja Løvstrup

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.