27/07/2026

FrieslandCampina samler europæisk detailforretning fra 2027

Den hollandske mejerikoncern planlægger at lægge sine europæiske aktiviteter for mærkevarer og private label sammen i én forretningsenhed og ændrer samtidig sin globale struktur, så antallet af forretningsområder falder fra syv til seks.

FrieslandCampina planlægger at samle detailaktiviteterne i forretningsområderne Europe og Retail & Americas fra 1. januar 2027, oplyser koncernen i en pressemeddelelse. Planen skal først behandles i koncernens samarbejdsudvalg, før den kan gennemføres.

Med sammenlægningen samles både mærkevarer og private label i én europæisk enhed. Ifølge pressemeddelelsen er formålet at kunne betjene kunderne bedre og styrke koncernens tilgang til de enkelte produktkategorier.

– Med dette skridt ønsker vi at organisere vores europæiske aktiviteter på en enklere og mere kundeorienteret måde. Ved at samle vores detailaktiviteter tættere kan vi betjene kunderne bedre, reagere hurtigere på markedsmuligheder og udnytte vores størrelse og ekspertise bedre, samtidig med at vi fortsat skaber værdi af medlemmernes mælk, siger koncernchef Jan Derck van Karnebeek i pressemeddelelsen.

Amerika flyttes til nyt storområde
Ud over sammenlægningen i Europa planlægger FrieslandCampina også at flytte det amerikanske selskab fra forretningsområdet Retail & Americas til Middle East, Pakistan & Africa, ligeledes med virkning fra 1. januar 2027. Det nye område kommer til at hedde Middle East, Pakistan, Africa & Americas.

Samlet betyder de planlagte ændringer, at koncernen går fra syv til seks forretningsområder. Dustin Woodward, der i dag er President Europe, fortsætter som leder af det samlede europæiske område. Tuncay Özgüner, der i dag er President Retail & Americas, overtager ledelsen af det udvidede område.

Ali Khan, der i dag er President Middle East, Pakistan & Africa, har valgt at gå på pension. Yderligere detaljer om de organisatoriske konsekvenser af ændringerne ventes offentliggjort senere, oplyser FrieslandCampina.

Af Maja Løvstrup
Foto: Friesland Campina

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.