17/09/2025

Islandsk mejeri lægger mælkekartoner til unge skribenter

Det islandske mejeriselskab MS (Mjólkursamsalan) inviterer igen folkeskolens ældste elever til at skrive poetiske tekster til mælkekartonerne.

Mejeriselskabet har siden 1994 arbejdet for at styrke det islandske sprog på forskellige måder. De største og mest synlige projekter har været særlige islandske initiativer på MS’ mælkekartoner. Tekstkonkurrencen Fernuflug for elever i 8.-10. klasse er et af disse projekter.

Mejeriselskabet efterlyser tekster under overskriften ”Hvad vil det sige at være mig?”. Teksterne vil blive trykt på MS’ mælkekartoner i begyndelsen af 2026, og de tre bedste tekster vinder op til 15.000 kr. (afrundet til danske kroner).

Eva María Jónsdóttir, næstformand for Det Islandske Sprognævn, skriver om initiativet på MS’ hjemmeside:

”MS vil endnu en gang give folkeskoleelever en kreativ stemme. Denne gang inviterer de eleverne til at indsende tekster, som kan blive trykt på mælkekartoner. Kartonerne er ikke kun genanvendelige og miljøvenlige – de kan også være poetiske og inspirere til læselyst.”

”Mange forfattere har engang været unge, spirende skribenter, og nogle tog deres første skridt ind i litteraturen netop som mælkekarton-digtere.”

Læs mere HER (på islandsk).

Foto: Joshua Earle, Unsplash

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.