02/09/2025

L&F undersøgelse giver grund til optimisme for økologien

Mange danskere forventer at købe mere økologi om 1-3 år, samtidig efterlyser de yngre mere viden om økologisk produktion.Det viser ny undersøgelse fra L&F.

Landbrug & Fødevarer har i maj 2025 spurgt danskerne om deres indkøb af økologiske fødevarer nu og i fremtiden. I den netop offentliggjorte undersøgelse svarer 36 pct., at de ’ofte’ eller ’altid’ køber økologi, mens 40 pct. svarer, at de ’nogle gange’ køber økologi. Blandt de ældste deltagere i undersøgelsen er det hele 47 pct., der ’ofte’ eller ’altid’ lægger økologi i kurven på indkøbsturen.
Det er som i tidligere undersøgelser grøntsager, æg, mejeriprodukter og frugt, som flest nævner som noget, de typisk køber økologisk. 77 pct. foretrækker økologiske råvarer produceret i Danmark. Det er flere end samme måling sidste år. 

Når danskerne bliver bedt om at se 1-3 år frem i tiden, forventer 48 pct. at øge deres forbrug af økologiske fødevarer, sammenlignet med deres forbrug i dag. Især yngre danskere forventer at øge deres forbrug om 1-3 år. Yderligere 40 pct. forventer at købe ’samme mængde’ økologi som i dag, men kun 5 pct. forventer at købe mindre.

Forhindringerne for at købe økologi kan være pris og manglende tilgængelighed, men især manglende viden om økologi produktion bliver nævnt af de yngre danskere undersøgelsen. F.eks. ved kun 43 pct. at økologiske køer har adgang til græsmarker fra april til oktober. Et øget kendskab til økologiens forskellige kerneværdier kan potentielt bidrage til, at flere forbrugere i fremtiden vil prioritere økologiske fødevarer, når de handler, lyder en af undersøgelsens konklusioner.

Download undersøgelsen HER

Foto: Økologisk Landsforening

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.