
Fredag den 29. august lancerede Føtex og Bilka de første produkter i en ny serie af økologiske produkter fra Tjele Gods, herunder drikkemælk som produceres hos Naturmælk.
Tjele Gods, et af landets største økologiske landbrug, leverer nu de første produkter i en ny serie af økologiske produkter til Føtex og Bilka, som er en del af Salling Group. Samarbejdet mellem Salling Group og Tjele Gods blev etableret sidste år. Sortimentet omfatter en serie af økologiske grøntsager, brød, ost og mælk fremstillet af råvarer fra Tjele Gods i Midtjylland.
Tjele Gods blev sidste år andelshaver i Naturmælk. Her indvejes og tappes den del af mælken, der sælges som skummetmælk, minimælk, letmælk og sødmælk i Føtex og Bilka.
Leif Friis Jørgensen, direktør for Naturmælk, tror meget på det nye Tjele-brand og singlefarm-mælken, og han glæder sig af samme årsag over, at Naturmælk bliver nævnt på mælkekartonerne. Til onlinemediet Økologisk siger han:
Naturmælk skal kun levere mælken til Salling Groups nye økologiserie, men mejeriet står klar i kulissen, hvis serien skal udvides med flere mejeriprodukter. De nye Tjele-produkter omfatter desuden tre varianter af Samsø-ost, der bliver produceret hos Mammen Mejerierne.
Læs mere om økologiserien fra Tjele HER
Foto: Salling Group