14/08/2024

Lurpak® introducerer plantebaseret variant

Arla Foods lancerer nu en Lurpak® Plantebaseret variant på det britiske og danske marked.

Da flere forbrugere køber både mejeriprodukter og alternativer, sigter Lurpak® Plantebaseret mod at imødekomme de ændrede forbrugerkrav og nye forbrugsvaner. Som markedsleder kan Lurpak® tilføre værdi både for detailhandlere og forbrugere med lanceringen af det nye produkt. Det skriver Arla i en pressemeddelelse.

Peter Giørtz-Carlsen, CCO for Arla Foods Europe, udtaler:

– Som et landmandsejet andelsselskab vil mejeriprodukter altid være en central del af Arla. Men for at styrke positionen for vores brands og tiltrække nye forbrugere, skal vi innovere. Vi tror, der er plads til både mejeriprodukter og alternativer i en sund og bæredygtig kost, og vores nye innovation inden for plantebaserede produkter giver os mulighed for at tilbyde vores kunder det valg inden for vores brandportefølje, siger han.

– Den plantebaserede kategori vokser, og lanceringen af Lurpak® Plantebaseret giver os mulighed for at bringe Lurpaks kvalitet og smag til forbrugerne. Dette sikrer i sidste ende, at vi fortsætter med at drive vækst i vores portefølje og skabe værdi, der kommer tilbage til vores landbrugsejere, siger Peter Giørtz-Carlsen i pressemeddelelsen.

Lurpak® Plantebaseret har en simpel ingrediensliste, der sikrer samme funktionalitet som Lurpak® Smørbar, og den kan bruges til at smøre direkte på brødet, til madlavning og til bagning, fremgår det af pressemeddelelsen.

Lurpak® Plantebaseret lanceres i butikkerne i Danmark fra uge 35.

Foto: Arla

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.