15/08/2024

Mammen Mejerierne henter Henrik Kæmpe

Henrik Kæmpe skal udvikle Supply Chain i Mammen Mejerierne, fremgår det af pressemeddelelse.

Henrik Kæmpe starter 1. oktober i en nyoprettet stilling som Operations Development Manager i Mammen Mejerierne A/S, hvor han skal arbejde med videreudvikling af Mammens Supply Chain- og produktions-setup på strategisk niveau med reference til adm. direktør Lars Staunsbæk.

Henrik Kæmpe er uddannet mejerist og mejeriingeniør og har samlet over 20 års erfaring fra Arla Foods, hvor han i mere end 10 år var Site Director på forskellige ostemejerier. Derudover har han, i slagterivirksomheden Tican Fresh Meat og siden i småkagevirksomheden Kelsen Group, haft det overordnede ansvar for Supply Chain. Senest har Henrik været Vice President for Operations i virksomheden Green Hydrogen Systems, som udvikler anlæg til brintproduktion.

– Vi glæder os utrolig meget over at få Henrik Kæmpe med på holdet i Mammen. Hans solide erfaring indenfor Supply Chain og organisationsudvikling i mejeri- og fødevareindustrien, sammenholdt med en stærk mejerifaglighed, passer rigtig godt til de tanker, vi har for Mammen Mejeriernes fremtid, udtaler adm. direktør Lars Staunsbæk. Han fortæller videre:

– Vi arbejder løbende med investeringer, både i forhold til kapacitet og effektivitet, og har også overvejelser om at gå ind i flere nye produktkategorier. Her er vi sikre på at Henrik bliver et vigtigt bidrag med hans ledelseserfaring og kompetencer på området.

Henrik Kæmpe (foto) ser frem til at vende tilbage til at arbejde med mejeriprodukter og især ost, som han altid har haft en stor passion for:

– Jeg glæder mig helt enormt til at ’komme tilbage til osten’ igen. Jeg har løbende fulgt med i Mammen Mejeriernes imponerende udvikling og ser en masse gode potentialer for virksomheden. Det bliver spændende at komme i gang, lyder det i pressemeddelelsen.

mejerimedier.dk

Flere nyheder

Seneste fra mejeriindustrien

Nyhedsbrev

sendt til dig hver uge

Copyright ©
2026
Mejerimedier
CVR: 41896981

Søg

Generic selectors
Exact matches only
Search in title
Search in content
Post Type Selectors
post
kalender
maerkedag
stilling
udgivelse
This is a basic text element.